Om KiPAC

KiPAC hjælper aktører i energisektoren med at skabe klarhed i projekter, hvor teknik, jura og økonomi skal gå op i en højere enhed.

Vi forstår de udfordringer, der opstår, når elektriske anlæg skal udvikles, dokumenteres og tilsluttes, og når myndighedskrav, drift og investeringer skal hænge sammen i praksis.

KiPAC arbejder især med nettilslutning og compliance for anlæg op til ca. 3 MW, men vi beskæftiger os også med undervisning og udvikling af specialiserede værktøjer til branchen.

Vores tilgang er nøgtern og praksisnær: kompleksitet skal oversættes til beslutninger, som kan forklares og forsvares – både teknisk og økonomisk.

Når det giver værdi for kunden, trækker vi på et lille netværk af specialister inden for teknik, regulering og formidling. Kunden har stadig én indgang, men adgang til flere kompetencer.